mandag den 3. oktober 2016

Сколько лет, сколько зим!

Puuha... Lang tid siden. Og livet er ikke stået stille в Самаре, så tid til nogle opdateringer! Lad os starte et dejligt sted: Jeg har købt et keyboard! Abstinenserne meldte sig, prisen her er en god del lavere end i fædrelandet og et enkelt kig på alle nodehæfterne til ingen penge i enhver bogforretning gjorde det umuligt længere at leve uden et keyboard, så nu kan jeg endelig få mit jam on! Jeg forsøgte også at tage i et indkøbscenter og købe en jakke, men det gik grueligt galt... Nu skal I høre: Jeg og en spansk veninde, der var taget med mig ud til internatet, valgte mandag for to uger siden, at vi ville tage på udkig efter noget vintertøj (det var heromkring, det begyndte at blive koldt som en dansk vinter). Vi tog til Космопорт, hvilket er et stort center i nærheden af, hvor vi bor. Først kom vi ind i en sportsforretning, for trend'en er, at russere faktisk køber meget af deres tøj i sportsforretninger. Priserne her var dog absurd høje (lige så dyre som i Danmark), så vi forsøgte at finde et andet sted. Vi fandt så Newyorker, hvilken præsenterede meget mere overkommelige priser. Så jeg fandt en jakke, der passede perfekt (den var den billigste), og gik igennem dem for at finde den rigtige størrelse, imens butikkens sikkerhedsvagt stiller sig et lille stykke væk og begynder at stirre på mig. Da jeg opdager det, vælger jeg bare at smile og nikke en hilsen, der ikke bliver besvaret. Så jeg vender tilbage til jakken. Jeg finder den rigtige størrelse og bevæger mig mod prøverummet kun for at blive stoppet af sikkerhedsvagten, der plaprer løs på russisk og kun opnår at gøre mig mere og mere forvirret, indtil han gestikulerer mod knagen med jakker og siger noget i retningen af "Выходе! До свидание!" ("Udgang! Farvel!"). Så jeg oplevede for første gang nogensinde at blive eskorteret ud af en tøjbutik imod min vilje. Jeg og min veninde blev så lamslåede, at vi endte med at opgive tøjjagten og i stedet bare sætte os i madafdelingen og forsøge at snakke os igennem det, der lige var sket. Vi nåede frem til, at det var pga. vores en smule beskidte tøj (hvilket ellers er meget naturligt, når det har regnet hele ugen, og man arbejder med hunde).

Jeg synes dog, det virker ekstraordinært snobbet, men flere af de russere, vi har fortalt historien, synes ikke den virker særligt urealistisk, for den rimeligt afslappede danske og spanske stil ligner åbenbart mest af alt det, hjemløse russere går i... Der kan man bare se.
Weekenden derefter blev det hele dog fedt igen, da jeg blev inviteret med på en sprogklubs tur ud i en skov fire timers kørsel væk, Бузулукский Бор (det er billeder fra vejen derud, I kan se nedenfor!). Her var idéen, at folk ville forbedre deres engelsk ved at tage en hel dag, hvor de "kun" snakkede engelsk. Det var en superfed tur til en smuk skov, og alle medlemmerne i klubben var superflinke, så jeg aftalte at komme til deres ugentlige diskussioner om forskellige emner på engelsk, og nu kommer jeg muligvis til at hjælpe til med at undervise i engelsk på een af deres lejre, hvilket lyder megafedt! :D
Jeg har allerede hjulpet lidt, da een af lærerne i klubben spurgte mig, om jeg ville tage en time ud til to piger, een på ni og een på tre, hvis mor gerne vil have, at de skal lære godt engelsk. Så sådan endte jeg med at bruge en time fredag aften på at spille "Hvem er hvem?" og "Tegn og Gæt" med en niårig, som dog snakkede engelsk som en voksen. Eftersom jeg ikke ville modtage betaling for det, lovede læreren fra klubben i stedet at fikse noget aftensmad, så vi smuttede forbi kiosken på vej tilbage til klubbens lokaler og købte et par ekstraordinært dårlige køleburgere og vanilleis. Men på trods af de kulinariske skuffelser var det en fantastisk aften, fordi de unge damer, der brugte det meste af deres tid på forberedelse i lokalerne, havde det sjovt og viste en ting og to om, hvor vigtigt det for nogle russere er konstant at jagte manden, børnene, hunden og huset.
Resten af den samme weekend har så stået i kulturens tegn, da jeg lørdag tog i Филармония og hørte en koncert med en utroligt dygtig pianist ledsaget af et helt orkester, hvilket tilsammen gav en fantastisk oplevelse. Det blev så opfulgt søndag med en russisk teatertilpasning af "En Verden Udenfor", hvilket var meget specielt og interessant.
Forresten er det nok også på tide, jeg slår et slag for ICYE Danmark, som har gjort det muligt for mig overhovedet at tage afsted og med latterlig kort varsel oven i købet, indtil videre kan en tur som frivillig klart kun anbefales! :)

Dagens frase:
"Сколько лет, сколько зим!"
(Lang tid siden!) - (Direkte oversat: Mange somre, mange vintre)
Увидимся!

















































  
(One day... Life goals)






(Den russiske version af det tyske jernkors - dette blev givet til een af mine ældre venners far, som slog tyskerne tilbage og indgraverede sit navn i Reichstag'en)



(En DK-æbletærte lavet af min kollega, Anton =) )



(Afslapningsdag)











(Teaterfacaden)

tirsdag den 13. september 2016

Мегастатья! - Gastronomisk udfoldning, flamingosværd og Валерия

Men, men, men... Jeg er slet ikke færdig. På trods af at jeg er havnet hos en værtsfamilie, er der ikke nogen lækker, russisk aftensmad ventende, når jeg kommer hjem fra internatet. Det første jeg blev advaret om, da jeg blev hentet fra lufthavnen var faktisk præcis, at min værtsmor ikke laver mad og ikke gør rent (med mindre det er dødeligt påkrævet). Så mit russiske eventyr er også blevet et gastronomisk eventyr! Det eneste rigtige måde at starte eventyret på, som jeg så det, var at forsøge at lave пельмени - noget som de fleste russere ikke engang har prøvet at lave fra bunden, fordi det er et kæmpe bøvl og frysepakkerne er enormt gode i forvejen. Og surprise, surprise... Det gik helt i kage, så målet er nu at finde en бабушка, der kan hjælpe mig, hvilket dog - hvis jeg skal tro, hvad der bliver sagt om russiske bedsteforældre - ikke skulle være noget problem. Herefter valgte jeg at låne en kogebog på biblioteket, hvilket gav god inspiration (jeg kan ikke få mig selv til at følge en opskrift perfekt, hvis det bare er til mig selv) til ordentlige aftensmåltider med udgangspunkt i klar suppe med kartoffelskiver og kødboller. I aften og i morgen aften står den dog på hakkebøffer med bleg sovs, da jeg ikke kunne finde nogen form for madkulør i hele det lokale supermarked.
  Sidste weekend var jeg med et par nye venner i parken, hvor en lokal organisation for frivilligt arbejde afholdte forskellige aktiviteter til ære for handicappede af forskellige afskygninger. Her var der bl.a. en danseopvisning af nogle kvinder i kørestol, mulighed for at få taget et billede med nogle husky'er og desuden nogle flamingosværd til at slå hinanden med...

  Ooog så kan der måske også lige klemmes et hundeportræt ind.


Валерия


Валерия har fået ry på internatet som en ballademager, fordi han (på trods af et pigenavn, som jeg dog muligvis bare har hørt forkert) ofte nyder en slåskamp med de andre hunde. Jeg har dog gennemskuet ham - han vil bare gøre alt for opmærksomhed. Han er nemlig i sidste ende harmløs og faktisk den, der hyler allerhøjest, hvis vi går uden for området, så han er "alene". Han er en enormt elskelig og smuk hund og måske den hund, jeg er mest overrasket over, ikke er blevet adopteret endnu.

Indlæggets frase:
"искусный повар"
(mesterkok)

Увидимся!


(Første gang, jeg nogensinde har prøvet at pumpe et bildæk med en manuel pumpe)